Debian-Accessibility
Projektbeskrivelse
Debian-Accessibility (Debian-tilgængelighed) er et internt projekt med det
formål at udvikle Debian til at blive et styresystem der er særligt velegnet
til de krav handicappede stiller. Målet med Debian-Accessibility er et
komplet, tilgængeligt system der tilbyder handicappede brugere den størst
mulige uafhængighed og er baseret fuldstændigt på fri software.
Vi forestiller os at Debian-Accessibility vil forbedre eksisterende pakker
ved at stiller rettelser til rådighed som løser problemer der er meget
specifikke for bestemte brugergrupper eller gennemføre tilgængelighedsprøver og
stille ændringsforslag til rådighed baseret på resultaterne.
Postlisten debian-accessibility er det vigtigste kommunikationssted for
Debian-Accessibility-projektet. Den fungerer som et forum for potentielle,
såvel som eksisterende, brugere af Debian-systemet som har særlige behov.
Desuden anvendes den til at koordinere udviklingsarbejdet i forbindelse med
forskellige tilgængelighedsemner. Du kan tegne eller ophæve abonnement på
listen ved at anvende listens webside og også læse i
listens arkiv.
Det første forsøg på at opdele programmerne i kategorier er måske ikke det
bedste. Send alle foreslag til forbedringer til postlisten eller til Mario Lang.
- Stille oplysninger og dokumentation om tilgængelighed til rådighed.
- Sikre at tilgængelighedsprogrammer som driverprogrammer til
specialiserede eksterne enheder kan indlæses hvis nødvendigt, så
tidligt som muligt i systems startfase, deriblandt Debians
installeringsproces. Dette er for at sikre at folk med særlige behov
bibeholder et højt uafhængighedsniveau under vedligeholdelse af deres
egne systemer.
- Kontrollere og sikre at Debians primære infrastrukturer så som vores
websted opfylder retningslinier for tilgængelighed.
- Sørge for at forfattere for forskellige projekter med lignende mål
mødes.
- Hjælpe opstrømsforfattere med at få deres produkter pakket i Debian.
- Vise leverandører af kommerciel tilgængelighedsteknologi strykerne ved
systemer baseret på fri software og få dem til at overveje, at
overføre deres programmel til Linux eller endda skifte til Open
Source.
- Arbejd med at udvide og oversætte disse websider.
- Design et logo.
- Dokumentation og oversættelse.
- Internationalisering (som er mere end bare at oversætte, se
internationliseret syntetisk tale for
nogle ideer).
- Kontroller at webstedet debian.org er tilgængeligt jævnfør etablerede
retningslinier for tilgængelighed og indsend forbedringsforslag baseret
på hvad du måtte finde. På et tidspunkt kan det måske være ønskeligt at
ansøge om at få en Bobby-godkendelse.