acm, en luftkampssimulator for flere spillere, bruger en netværksprotokol baseret på den samme RPC-implementation, som anvendes i mange C-biblioteker. Denne implementation har vist sig at indeholde en heltalsoverløbssårbarhed, der kunne udnyttes til at udføre vilkårlig kode.
I den stabile distribution (woody) er dette problem rettet i version 5.0-3.woody.1.
I den ustabile distribution (sid) er dette problem rettet i version 5.0-10.
Vi anbefaler at du opdaterer din acm-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.