Jason Hoover har opdaget at migrationtools, en samling skripter til migrering af brugerdata til LDAP, oprettede flere midlertidige filer på en usikker måde, hvilket kunne føre til lammelsesangreb (denial of service) gennem et symlink-angreb.
I den stabile distribution (sarge) er dette problem rettet i version 46-1sarge1.
I den ustabile distribution (sid) er dette problem rettet i version 46-2.1.
Vi anbefaler at du opgraderer din migrationtools-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.