Flere fjernudnytbare sårbarheder er opdaget i webbrowseren Iceweasel, en udgave af browseren Firefox. Projektet Common Vulnerabilities and Exposures har fundet frem til følgende problemer:
Michal Zalewski opdagede at håndteringsrutinen til unload-events havde adgang til adressen på den næste side, der skal indlæses, hvilket kunne muliggøre informationsafsløring eller spoofing.
Stefano Di Paola opdagede at utilstrækkelig kontrol af brugernavne anvendt i Digest-autentificering på et webstid muliggjorde HTTP-svaropsplitningsangreb.
Man har opdaget at usikker fokushåndtering i filoplægningskontrollen kunne føre til informationsafsløring. Dette er en variant af CVE-2006-2894.
Eli Friedman opdagede at websider skrivet i Xul-markup kunne skjule vinduers titellinje, hvilket kunne føre til spoofing-angreb.
Georgi Guninski opdagede at usikker håndtering af smb://- og sftp://-URI'er kunne føre til informationsafsløring. Denne sårbarhed er kun udnytbar hvis understøttelse af Gnome-VFS er til stede på systemet.
moz_bug_r_a4
opdagede at beskyttelsesmetoden der stilles til rådighed
af XPCNativeWrappers kunne omgås, hvilket kunne muliggøre
rettighedsforøgelse.
L. David Baron, Boris Zbarsky, Georgi Guninski, Paul Nickerson, Olli Pettay, Jesse Ruderman, Vladimir Sukhoy, Daniel Veditz og Martijn Wargers opdagede nedbrud i layout-maskinen, hvilket kunne gøre det muligt at udføre vilkårlig kode.
Igor Bukanov, Eli Friedman og Jesse Ruderman opdagede nedbrud i JavaScript-maskinen, hvilket måske kunne gøre det muligt at udføre vilkårlig kode. Generelt anbefales det ikke at aktivere JavaScript i Icedove.
Mozilla-produkterne i den gamle stabile distribution (sarge) er ikke længere understøttet med sikkerhedsopdateringer.
I den stabile distribution (etch) er disse problemer rettet i version 2.0.0.6+2.0.0.8-0etch1. Opbygninger til arm og sparc vil senere blive stillet til rådighed.
I den ustabile distribution (sid) er disse problemer rettet i version 2.0.0.8-1.
Vi anbefaler at du opgraderer dine iceweasel-pakker.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.